Case om modning af leads i Linkedin

Linkedin Sales Navigator Case

Denne her case handler om modning af leads ved hjælp af Linkedin Sales Navigator. Hvis du ikke helt kan huske hvad “modning af leads” betyder, kan jeg lige hurtigt skitsere det her.

lead tragt med linkedin sales navigator

Et lead er en mulighed for et salg.

Der kan findes kolde leads, som svarer til at sælge ved døren hos folk (også kaldet kold kanvas), her er folk ikke forberedt på at du banker på deres dør for at sælge.

Der findes lukne leads, som svarer til at du kort har introduceret et menneske for en service eller produkt du vil sælge.

Hvis det for eksempel er første gang du er stødt på vores hjemmeside her, og du har læst den her case om Linkedin annoncering, så er du gået fra at være et koldt til et lunkent lead.

Et varmt lead, er en personm som du har prøvet at sælge til, og som nu viser interesse i forhold til at de måske selv kontakter dig for at høre om dine priser på Linkedin Marketing.

Når de har underskrevet en kontrakt på dine personlige service, eller købt dit produkt via din webshop, så er de gået fra at være leads, til at være kunder.

Nu ved du lidt mere om hvad leadgenering er. Hvis du ikke vidste det i forvejen.

Det gode ved at bruge Linkedin Sales Navigator til denne opgave, og Linkedin generelt, er at alle de vigtige beslutningstagere i en større dansk virksomhed er at finde på Linkedin ( ikke altid selvfølgelig, men ofte). Hvor aktive de er derinde varierer meget, men bare det at de har en profil kan være en vej ind for dig.

Men lad os komme i gang med den her case.

Firmaet i den her case ønsker at være anonyme, da leadgenerering for nogle mennesker kan være en smule grænseoverskridende, og da de ikke ønsker at deres kunder skal vide at vi “spionerer på dem”

Så slemt synes vi nu ikke at det er, men vi respekterer deres ønske om anonymitet.

Det er en virksomhed der beskæftiger med foredrag og workshops som er målrettet danske CEO’s , virksomhedsejere og andre der besslutningstagere i større danske virksomheder.

Og vores klient ønskede at komme i kontakt med disse personer for at sælge foredrag og Linkedin workshops til den målgruppe.

Sådan analyserer vi en målgruppe på Linkedin

I det her tilfælde ledte vi efter en målgruppe af personer, som havde råd til at betale de priser vores klient tog for deres coaching. Allerede der kunne vi grovsortere en del personer fra. Måden vi sorterede personerne fra (eller “kvalificerede” dem, som det også kaldes i marketingsprog), er ved at indstille vores filter i Linkedin Sales Navigator til at udelukke små selvstændige virksomheder med kun 1 person ansat.

Det betyder ikke at de ikke havde råd til det, man kan sagtens have en rigtig høj indkomst når man kun er sig selv i firmaet, men det er mere undtagelsen, end at det er reglen. En CEO i en virksomhed med 100 til 2000 ansatte er markant mere tilbøjelig til at kunne få firmaet til at betale for hans kursus.

Og da vi ikke ønsker at målrette til alle personer i hele Danmark, så kvalificerer vores leads på denne måde.

Det næste vi gjorde var at kvalificere folk yderligere ved kun at vælge CEO’s i den østlige del af Danmark, da vores klient kun holdt sine workshops i København. Igen er det ikke utænkeligt at vi kunne få folk fra Jylland til København, men med et begrænset marketingbudget skulle vi helst ramme plet i første forsøg.

Derfra gik vi igang med at sende “Inmails” til folk. Inmails er sponsorede mails som Linkedin har, hvor at du kan komme ind i indboksen hos dine leads. Eftersom at det er annoncering så overholder det de GDPR regulativer der er på området, eftersom at man har godkendt at blive annonceret til som bruger af Linkedin.

Disse mails skrives så at målgruppen virkelig føler sig set. Det kan være tekst i stil med:

” Hej X. Jeg kan se at du er CEO i X virksomhed. Jeg kan også se på din profil, og dine updates herinde, at du selv holder foredrag for andre, og at du også selv skal rapportere overfor en bestyrelse. Blandt andet din update herinde om X, synes jeg du ramte meget rigtigt.

Kunne du være interesseret i at lære mere om hvordan vi har hjulpet mange andre CEO’s som dig?”

Disse Inmails havner ikke bare i folks indboks på Linkedin, men havner også i folks private mails, som de har skrevet sig op til Linkedin med. Og hele teksten kommer med.

Det tænker jeg at du selv kan se potentialet ved.

Så meget respons fik vi

Vi brugte et gratis webinar som leadmagnet (en måde at få et lead fra at være lunkent, til at være varmt)

Hele webinaret blev fyldt hurtigt op, og senere fik klienten 2 personer tilmeldt til hans betalte workshops som kostede 14.995,- kroner for 2 dage.

Prisen for at bruge Linkedin Sales Navigator

Klienten betalte 500,- kr per måned for disse 2 salg. Og han betalte mig 3000,- kroner for mit arbejde med Linkedin Sales Navigator. Da han ikke har de store udgifter til hans workshops, så var det alt i alt en virkelig god forretning for denne klient.

Vi bruger det selv her hos Online Marketing Bureauet ApS til at generere leads. Vi bruger en gratis online marketing analyse som vores leadmagnet, og har allerede landet adskillige kunder ved det.

Linkedin er først de senere år begyndt at være virkelig aktivt, før i tiden var det mest bare en CV database, men nu er det altså en guldgrube for folk der laver leadgenerering i det højere B2B segment.

Hvis du kunne lide vores case om Linkedin Marketing her, er du meget velkommen til at linke til den fra din egen hjemmeside, så at andre mennesker på nettet kan få gavn af den viden vi deler ud af her. Du kan også dele den på de sociale medier i dit netværk.

I videoen her nedenunder er en meget grundig gennemgang på video, af hvordan vi laver vores leads på Linkedin.


2 kommentarer til “Case om modning af leads i Linkedin”

  1. Hej Jimi

    Jeg læste med nogen interesse artiklen herover. I den skriver du bl.a. “Eftersom at det er annoncering så overholder det de GDPR regulativer der er på området, eftersom at man har godkendt at blive annonceret til som bruger af Linkedin.” Det jeg har hørt og læst i forhold til dette er, at selvom man via Linkedin samtykker til, at man må annonceres til, så er Inmails stadig ikke lovlige, da de overtræder den danske markedsføringslov om, at ham ikke uopfordret må kontakte folk. Har du et et link eller andet dokumentation for, at din udlægning er juridisk holdbar?

  2. Hej Christian,

    På et område er GDPR ret simpelt, og det er at hvis man har godkendt at man gerne må blive annonceret til, så gælder det også i Danmark. Og da Inmail er en sponsoreret mail, og da det også står tydeligt i mailen at den er sponsoreret, så overholder den både GDPR og spamlovgivningen i dansk markedsføringslov

Der er lukket for kommentarer.