Rich Snippets

Hvad er rich snippets ?

Rich snippets er nogle ekstra features du kan få i Googles søgeresultater.

Det er en del af den man også kalder for “Struktureret data” eller “Schema Markup”. Struktureret data og Schema Markup bruges indenfor SEO, men Rich Snippets er også godt indenfor Google Ads.

De bringer ekstra synlighed til din placering, og vil dermed øge sandsynligheden for at der er nogen der klikker på dit resultat i søgemaskinen.

De vil altså øge din CTR.

Lad os se noget mere på hvad Rich Snippets ser, og hvordan at du kan lave dem selv.

Ekstra synlighed i Google

Selve ordet “rich snippets” kommer af “rich” som i det her tilfælde betyder “du får noget ekstra”, og “snippets” som egentlig betyder “uddrag”, men i det her tilfælde mere betyder “et stykke med kode”.

Altså betyder “rich snippets” at du får noget ekstra, hvis du tilføjer et stykke kode på din hjemmeside.

Og det du får, ser sådan her ud:

Her ses et eksempel på Rich Snippets. Bemærk at på den øverste er der både gule stjerner der bliver vist for anmeldelserne, men også de blå links i bunden. Begge disse dele er Rich Snippets.

Og bemærk også her at det øverste søgeresultat fylder mere end dobbelt så meget i søgeresultatet. Ikke nok med at det vil øge sansynligheden for at nogle vil klikke på det resultat, men det skubber også andre resultater endnu længere ned i søgeresultaterne. Win-win for dig.

Rich Snippets virker også i Google Ads. Her et eksempel på dette.

Ranker man bedre med Rich Snippets?

Når vi nu her har set at rich snippets kan øge din CTR, fordi det fylder mere i søgeresultatet, så er der også mange der spørger om rich snippets i sig selv kan få dig til at ranke højere i søgeresultaterne. Og det kan det ikke.

Man vil se mange søgninger hvor at det øverste resultat i Google ikke har rich snippets, men dem længere nede her. Så når at du arbejder med SEO, og gerne vil ranke bedre, så skal du altså ikke tilføje denne her kode og forvente at ranke bedre.

Hvordan installerer man koden?

Som vi kom ind på, så er ordet “snippets” et engelsk ord for “kodestykke”. Det vil sige at du skal lægge et stykke kode ind i kildekoden på din hjemmeside for at få vist disse Rich Snippets.

Hvis du arbejder i et CMS er det ret simpelt, da mange af de større CMS, som WordPress for eksempel, har plugins eller extensions, hvor at du hurtigt og nemt kan indsætte denne kode. Selv bruger vi et WordPress plugin der hedder RankMath til dette. Deres guide til at lave Rich Snippets med deres WordPress plugin kan du læse her: https://rankmath.com/kb/rich-snippets/

Hvis du arbejder med et andet CMS, så bare selv søg efter et plugin /extension der hedder noget med “rich snippets” eller “schema markup”.

Hvis dette ikke findes i det CMS du arbejder i, så kan du manuelt selv indsætte koden ved for eksempel at følge den guide der er her.

Vi anbefaler ikke at du prioriterer arbejdet med rich snippets på sider alligevel ikke ranker i top 10 på Google. Det er spild af tid, da der alligevel ikke er nogle der ser dine resultater.

Generelt anbefaler vi ikke at arbejde med opgaver der skal øge din CTR i Googles søgeresultater, hvis du alligevel ikke ranker i top 10. Få din landingsside til at ranke først, og dernæst kan du så arbejde på at øge din CTR. Dette gælder kun for SEO. Med hensyn til arbejdet med Google Ads anbefaler vi at du altid bruger de muligheder du har for at fylde mere i søgeresulaterne med din Google Ads annonce.

Kontakt os gerne, hvis vi skal hjælpe dig med onpage SEO, Google Ads eller blot rich snippets som en særskilt opgave.

Læs mere om Rich Snippets her:

https://developers.google.com/search/blog/2012/10/rich-snippets-guidelines