Hvordan vil SEO blive udfordret af generativ Ai?

generativ ai og seo

Er kunstig intelligens døden for SEO?

Det startede med ChatGPT og Midjourney, hurtigt efter kom Google Bard.

Alle 3 er softwares som kan skabe indhold/content når du “prompter” den til hvad de skal skabe for dig.

Det er altså kunstig intelligens som kan skabe content for dig, og deraf navnet “generativ ai”.

Content Marketing har altid været en hjørnesten i SEO, sammen med linkbuilding, så derfor har der naturligvis været stor fokus på hvordan at den her slags kunstige intelligens vil påvirke online marketing, og særligt SEO.

Vi vil i en snarlig artikel gå dybere ind i hvordan at det vil påvirke Google Ads, Facebook annoncering og Linkedin annoncering.

Først er der det med rettighederne

Kunstig intelligens lever af data. De data henter de fra content på internettet. Det content er beskyttet af ophavsretten. Så det kan ikke bruges uden tilladelse fra skaberen.

Når Google for eksempel bruger en artikel som den jeg skriver jeg nu her, og lægger det op i deres søgemaskine, så er det fordi jeg har givet dem lov til at crawle min hjemmeside og bruge mit content i deres søgemaskine.

Det har jeg givet dem lov til fordi jeg også får noget ud af det. Det jeg får ud af det er kliks til min hjemmeside, som så giver mig kunder til mit online marketing bureau.

Alle er glade.

Per dags dato den 16 maj 2023 er der ingen kildeangivelse (links) til det content som ChatGPT og Google Bard bruger.

Ergo er det de facto ulovligt det de laver.

Lige nu er folk dog så fascinerede af det, at de ser igennem fingre med det. Når det går op for dem at de bare sidder og laver data til en kunstig intelligens som så tjener alle pengene på det, er det min teori at fascinationen bliver mindre.

Så juraen i det her skal udredes. Og det bliver den snart.

Hvad DET så betyder for Google Bard og ChatGPT, og der igennem SEO, det må tiden vise. Men det bliver anderledes end det er nu. Så pas på med at drage alle dine konklusioner angående SEO og kunstig intelligens, indtil at det hele er faldet på plads.

For jeg er ret sikker på at der nok skulle blive forretning at lave på SEO i fremtiden også. De SKAL linke til dem der laver deres content, og dem de så linker til skal forhåbentligt være dig, så at du kan få kunder i det du laver.

Hvilke slags søgninger bliver påvirket?

Den slags søgninger som folk her i Danmark mest har brugt ChatGPT til har været såkaldte “informationssøgninger”, såsom “hvordan vil kunstig intelligens påvirke online marketing og SEO” eller “mister jeg mit job som content creator nu hvor generativ ai er kommet?”

Her kan disse chatbots komme med et svar som minder meget om en normal samtale du har med et andet menneske. Du ville også kunne få et ligeså godt svar, hvis ikke bedre, hvis du spurgte om det samme i Googles klassiske søgemaskine. Men de her chatbots kan “samtale” med dig, og det er folk naturligt nok fascineret af.

Så det er altså den slags søgninger der lige nu kunne se ud til at blive scoopet op af ChatGPT og Google Bard.

Den her slags søgninger er der allerede nu, i Googles almindelige søgemaskine (som i øvrigt også er baseret på kunstig intelligens) dækket med det såkaldte “knowledge graphs” . Knowledge graphs minder allerede en del om de svar man får hos ChatGPT.

Her ses et eksempel på knowledge graphs fra søgemaskinen.

Bemærk at der er kildeangivelse og link til dem der har lavet de her data.

screenshot www.google.com 2023.05.16 07 36 29

At der kommer kildeangivelser og links til det content som den kunstige intelligens har fået sine data fra kommer vi også til at se i Google Bard og ChatGPT. Det er helt sikkert.

Så allerede der kan du tage det mere roligt i forhold til om SEO kommer til at dø på grund af generativ ai.

Andre slags søgninger som for eksempel handler om anmeldelser, som du for eksempel kan se hos Trustpilot, Google, Yelp og andre steder. Der tror jeg heller ikke du skal regne med at den kunstige intelligens bare få lov til at stjæle alle disse data, og score alle pengene på det.

Så de data er også sikret.

En tredje slags søgninger kan være “sammenligningssøgninger”, hvor at man gerne vil have 5-10-20 forskellige firmaer at vælge imellem, når man for eksempel leder efter “marketing bureau København”.

Her ønsker du jo ikke kun 1 svar som ChatGPT eller Google Bard giver dig. Du ønsker mange valgmuligheder, og du ønsker at besøge deres hjemmesider inden du træffer denne vigtige beslutning om hvilket marketing bureau i København der skal hjælpe dig med din markedsføring.

Opsummering

Så alt i alt så skal der nok være SEO at lave i fremtiden. Der skal laves content (sammen med den kunstige intelligens), og dem der laver data til den kunstige intelligens (som jeg laver lige nu), skal nok blive belønnet.

Der skal nok også være arbejde til dem der laver Google Ads , Facebook annoncering, Linkedin annoncering og andre former for online marketing, og det kommer jeg ind på i senere indlæg her på bloggen.

Generativ ai er stadig i sin opstart, og mange ting vil forandres. Men tyveri af data vil vi aldrig acceptere som content creators, så derfor er der stadig arbejde til dig der laver content marketing og SEO.

Men du skal selvfølgelig følge med i tiden. Og det kan du gøre ved at følge vores nyhedsbrev her, eller følge os på sociale medier.

Læs om relaterede emner her