WordPress plugins. Her er vores favoritter.

wordpress plugins favoritter billede

De WordPress plugins vi bruger igen og igen

Den her guide handler kun om plugins til WordPress . Og de er baseret på at skulle være gode til SEO, og gør brugervenligheden (UX) bedst mulig med hensyn til design og layout.

Det er helt basale plugins. I andre guides vil vi komme ind på plugins til Woocommerce, og andre mere komplekse WordPress plugins.

WordPress plugins til SEO

Det helt klassiske SEO plugin til WordPress som de fleste kender er Yoast. Det har vi som WordPress bureau selv brugt i mange år. Vi testede løbende andre plugins, men Yoast vandt altid. Så derfor beholdt vi dette.

Så en dag testede jeg endnu et plugin til SEO nemlig: RankMath

På det tidspunkt kunne det noget som Yoast ikke kunne (jeg kan ikke huske hvad det var), og samtidigt kunne det alt det som Yoast kunne + at det var billigere i en Pro version.

Efter at have testet det i flere måneder blev jeg så glad for det, at vi har beholdt det lige siden. Jeg skifter sjældent ud i plugins, da det som regel kræver noget ekstra arbejde med at sætte det op, og ofte kommer der altid nogle issues hen ad vejen, så man fortryder at have købt det. Det gør jeg ikke med RankMath.

Bør man købe gratis SEO plugins ?

Ikke efter min mening.

De betalte WordPress plugins har meget bedre support, og de får rettet de bugs jeg lige talte om før meget hurtigere.

Men hvis man er en fattig iværksætter, hvilket jeg selv har været LÆNGE (men heldigvis ikke er mere), så kan gratis være den mulighed man nu har.

RankMaths gratis version er også ok. Du kan sammenligne priser her på deres hjemmeside.

Ellers vil jeg også stadig anbefale Yoast ( de har også en gratis version)

Plugins til en hurtigere hjemmeside

En hurtigere WordPress hjemmeside er god for SEO, men den er endnu bedre til at forbedre din konverteringsrate (læs mere om konverteringsoptimering her).

Cache plugins er en velkendt måde at få en hurtigere hjemmeside i WordPress på. Det de gør er at de optimere cachen. Cachen er det sted din hjemmeside bliver gemt, og dermed også hentet fra. Det er en lidt mere kompleks forklaring, som vi kan tage i en anden guide.

Vores erfaring med cache plugins er dog at de nemt kan skabe konflikter med dit WordPress tema, så derfor er det muligt de skal teste nogle stykker før du når frem til det der passer til dit WordPress tema.

Et klassisk WordPress cache plugin, som passer til det WordPress tema som vi kører med på hjemmesiden her (Generatepress Pro, og GenerateBlocks Pro) er: W3 Total Cache

Du skal ikke begynde at lave de komplicerede settings i det, med mindre du ved hvad du laver. Bare kør med det helt basale settings. Det er ofte mere end nok.

En indstilling som ofte kan skabe issues er ved at aktivere gzip. Så hvis du får issues med dit cache plugin, så prøv at deaktivere gzip, for at se om det ikke skulle løse det. Gzip er ikke super vigtigt.

Vi bruger også et plugin til komprimering af billeder. Det hedder: Shortpixel – Det er simpelt og kræver ikke de store forklaringer. Bare aktiver det, og lav basale indstillinger, så kører det.

Vi bruger også Cloudflare plugin til WordPress. Selve installationen af pluginnet er simpelt, men opsætningen af Cloudflare er lidt mere kompliceret. Det vil vi dække i en fremtidig artikel.

Mere generelle WordPress plugins vi bruger

Easy Table of Content – Det bruger vi for at skabe et nemmere overblik over en landingsside. Men det er faktisk også rigtigt godt for SEO, da det kan skabe såkaldte Rich Snippets i søgeresultaterne.

Her er et eksempel:

screenshot www.google.com 2023.05.17 07 36 01
Den ekstra linje i bunden er kommet på grund af “Easy Table Content Plugin” eller en lignende løsning.

Leadgenering i WordPress

Leadgenerering er en overordnet betegnelse for at skaffe nye potentielle kunder til ens firma. Det kan ske på mange måder, og email marketing er en af dem.

Hollerbox og Mailpoet bruger vi til at samle brugere op til nyhedsbrevet, og til udsendelse af nyhedsbrevet.

Mailpoet er ligesom Mailchimp, men mere simpelt, billigere og med høj sikkerhed (det vil sige at der mindre sandsynlighed for at vi ryger i folks spamfilter. Udsendelse af nyhedsbreve er ikke den største marketingaktivtet vi har, så vi behøver ikke store, komplicered, dyre løsninger.

Hollerbox er ligesom Sleeknote. Igen er det simpelt, billigt og det fungerer.

Det vi særligt godt kan lide ved Hollerbox er designdelen passer fint til skandinavisk design. Mange pop-ups til indsamling af abonnenter til nyhedsbrevet er lavet i USA, og har derfor typisk et design som passer til det marked. Det har Hollerbox ikke lige så meget.

Sikkerhedsplugins til WordPress

Igen findes der mange muligheder for at sikre din hjemmeside imod hackerangreb, virusses og malware. Vi bruger et plugin der hedder Patchstack. Det er også et betalt plugin, men det er super vigtigt for os med sikkerhed, og med Patchstack har vil aldrig haft nogle problemer.

Backup plugin til WordPress

Dit webhotel tager ret sikkert løbende backups af din hjemmeside, men hvis du gerne vil være mere sikker, kan du tage dine egne backups. Vi bruger et plugin der hedder Jetbackup. Simpelt, billigt og nemt. Og også i en gratis version.

At tage backups er nemt, så du kan næsten ikke lave fejl der.

Diverse plugins

WP Glossary – Encyclopedia / Lexicon / Knowledge Base / Wiki / Dictionary plugin bruger vi til vores ordbog. Hver gang du ser et internt link her på siden, med et spørgsmålstegn ved siden af og en lille infoboks der popper op, så er det plugin der sørger for det. Vi er glade for det, da det giver en god brugervenlighed.

Indbyggede plugins i vores WordPress tema. I vores WordPress tema er der diverse indbyggede plugins som for eksempel kan være letvægts sociale ikoner ( det betyder at de loader hurtigt) Generatepress som vi bruger som WordPress tema loader utrolig hurtigt. Vores hjemmeside loader på under et ½ sekund.

Der er også et indbygget plugin til at indsætte custom kode diverse steder på hjemmeside,

Dette var vores guide til de basale WordPress plugins vi bruger. Følg os via vores nyhedsbrev eller sociale medier, når at vi skriver flere indlæg om mere avanceret WordPress.